Centrets forskning i PFAS

PFAS – de såkaldte "evighedskemikalier" – har skabt stor bekymring, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ende i vores grundvand og drikkevand. Men hvordan bevæger disse stoffer sig egentlig gennem en heterogen og muligvis opsprækket jord, og hvad kan vi gøre for at stoppe dem? Et nyt forskningsprojekt forsøger at finde svarene.

Forskere undersøger, hvordan PFAS siver fra forurenede grunde og videre ned i grundvandet, hvor det risikerer at sprede sig til drikkevandsboringer. Målet er at måle og simulere, hvor hurtigt og hvor langt stofferne bevæger sig, og teste nye metoder til at begrænse forureningen.

To af de løsninger, forskerne kigger på, er PFAS Monitored Retention (PMR) og PFAS Enhanced Retention (PER). Begge metoder går ud på at bremse PFAS’ rejse gennem jorden, så de ikke når grundvandet i skadelige mængder. PMR handler om at overvåge og forstå, hvordan PFAS naturligt tilbageholdes i jorden, mens PER går et skridt videre og forsøger at forbedre den tilbageholdelse, så endnu mere PFAS stoppes, før det når drikkevandet.

Projektet skal give os en bedre forståelse af, hvordan PFAS opfører sig i jorden, og hvordan vi bedst kan beskytte vores grundvand. I sidste ende kan det føre til mere effektive løsninger til at håndtere den voksende PFAS-forurening i Danmark.

Fakta om projektet

Projektleder: Lektor Klaus Mosthaf
Projektdeltagere: Laura Morsing, Henning Wienken Johann, Annika S. Fjordbøge, Poul L. Bjerg 
Fagtitel: FLUX: PFAS skæbne, transport og afværge i jord og grundvand: Flux og varighed i heterogene medier
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2028
Budget: 4,6 mio kr.
Partnere: DTU, KU, AU, GEO, UA (US), GSI (US)

Foto: Colourbox

PFAS-stoffer kan sive fra forurenede områder og ende i både grundvand og overfladevand, hvor de udgør en risiko for miljø og sundhed. Forskningsprojektet undersøger, om biokul kan være en bæredygtig løsning til at bremse spredningen af PFAS.

Biokul er en type aktivt kul eller trækul, der fremstilles ud fra biomasse, og som kan binde PFAS meget stærkt. Ved at justere produktionsmetoderne – f.eks. ved at ændre temperaturen under fremstillingen eller tilsætte hjælpe-stoffer så som jern – kan der skabes et materiale, der hurtigt og stærkt binder både kort- og langkædede PFAS-forbindelser og som virker for både ladede og ikke-ladede PFAS.

For at kunne bruge biokullet effektivt, bliver det formet til millimeter-store, stabile granuler, der tillader vand at strømme igennem med samtidig binding af PFAS. På den måde kan det indgå i en "permeabel væg" – en type jord-filter af biokul, som enten placeres lodret eller vandret i jorden for at stoppe PFAS, før det når vandmiljøet.

Forskerne vil udføre en række forsøg, hvor de tester, hvor godt forskellige biokul kan fange PFAS - både gennem felt- og laboratorieforsøg. De vil blandt andet undersøge, hvor effektivt biokullet tilbageholder PFAS afhængig af biokultypen, vandflowet og vandets sammensætning. På den måde kan de finde frem til den bedste sammensætning af materialet og optimere designet af de permeable vægge.

Hvis projektet viser lovende resultater, kan biokul blive et vigtigt og omkostningseffektivt virkemiddel i kampen mod PFAS-forurening. I fremtiden vil det måske kunne anvendes i større skala til at beskytte både drikkevand og naturen mod de skadelige kemikalier.

Fakta om projektet

Projektleder: H.C. Bruun Hansen
Fagtitel: CONTAIN: Immobilisering af PFAS ved brug af biokul 
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2027
Budget: 3 millioner kroner 
Partnere: KU, DTU, NGI (NO), NMBU (NO), Eurofins, Niras

PFAS bruges i teknologier, der er vigtige for den grønne omstilling, f.eks. solceller, vindmøller, varmepumper og batterier.

Forskningsprojektet understøtter, hvordan vi kan vurdere egnede alternativer, der skal leve op til en lang række krav, herunder sikkerhed, funktion og bæredygtighed. Forskerne vil undersøge forskellige værktøjer, der kan hjælpe med at træffe de bedste beslutninger, bl.a.

• EU’s Framework for “Safe and Sustainable by Design” – et framework for udvikling af sikre, nye materialer og kemikalier.
• Alternatives Assessment – en systematisk måde at sammenligne nye kemikalier med de eksisterende PFAS-baserede løsninger.
• Livscyklusanalyse – en vurdering af materialernes samlede miljøpåvirkning fra produktion til affaldshåndtering.

Forskerne håber at skabe et grundlag for bedre beslutninger om PFAS-substitution i fremtidens grønne teknologier, så de materialer, vi bruger i overgangen til vedvarende energi, ikke skaber nye miljøproblemer.

Fakta om projektet

Projektleder: Rune Hjorth
Fagtitel: GreenTrans: Værktøjer til vurdering af PFAS-alternativer i teknologier til den grønne omstilling
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2026
Budget: 400.000 kr. 
Partnere: DTU, SDU

Foto: Colourbox

PFAS er kendt for at forurene jord og vand. Men hvad med luften? Forskningsprojektet undersøger, hvor meget PFAS, der frigives til luften fra danske lossepladser og rensningsanlæg – og om de udgør en skjult kilde til forurening i vores miljø.

Når affald nedbrydes på lossepladser eller behandles i renseanlæg, kan flygtige PFAS-forbindelser fordampe til luften og spredes med vinden. Disse kemikalier kan potentielt bidrage til luftforurening og senere afsættes i naturen via regn, hvor de kan ende i vandløb, søer og grundvand.

For at få et klart billede af, hvor stor en kilde affaldssektoren er til PFAS-forurening i luften, vil forskerne:

• Udvikle nye analysemetoder, så de præcist kan måle flygtige PFAS-forbindelser.
• Udføre målinger på lossepladser og rensningsanlæg for at kortlægge niveauerne af flygtige PFAS-emissioner.
• Vurdere, om disse kilder bidrager væsentligt til luftforurening med PFAS.

Hvis projektet viser, at rensningsanlæg og lossepladser er store kilder til PFAS i luften, kan det betyde, at vi har overset en vigtig forureningsvej. Med den viden kan myndighederne tage stilling til, om der er behov for strammere reguleringer eller nye teknologier til at begrænse udledningen af PFAS fra affaldssektoren. Projektet er et vigtigt skridt mod at forstå og bekæmpe PFAS-forurening – ikke kun i vand og jord, men også i den luft, vi indånder.

Fakta om projektet

Projektleder: Charlotte Scheutz
Fagtitel: WASTAIR: PFAS-luftemissioner fra affaldssektoren
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2028
Budget: 2,8 millioner kr. 
Partnere: DTU, KU

Foto: Colourbox

Nogle typer PFAS, de såkaldte neutrale PFAS (nPFAS), er sværere at detektere end andre. Forskningsprojektet vil udvikle et sæt af analysemetoder til at identificere og semi-kvantificere nPFAS, ved brug af teknikker som gas kromatografi koblet til massespektrometri, total fluor metoder og fluor-NMR. Målet er at få et bedre overblik over kilder til nPFAS, og hvad deres potentielle sundhedseffekter er for mennesker og miljø.

Forskerne vil tage prøver af en række produkter og materialer med potentielt højt PFAS-indhold såsom: 

• Coatinger til tekstiler, sten/beton, træ, metal, læder mm
• Smøremidler 
• Pesticider og gødning
• Spildevandsslam
• Lossepladsprøver
• Cremer og makeup
• Mademballage og plast
• Kontaktlinser og medicin
• Dyr i tæt kontakt med jord, fx lever fra vildsvin og harer

Projektet skal også give input til, hvilke PFAS-stoffer der bør overvåges i fremtidige miljøprogrammer.

Fakta om projektet

Projektleder: Xenia Trier
Fagtitel: Neutral: Analysestrategi til identifikation og semi-kvantifikation af neutrale PFAS i produkter og andre matricer med højt PFAS- indhold
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2028
Budget: 3,5 millioner kr. 
Partnere: KU, DTU, AU, ORU (SE)

Foto: Colourbox

Der findes mange flere PFAS-forbindelser, end vi normalt analyserer i overvågningsprogrammerne. Projektet skal udvikle metoder til at identificere skjulte kemikalier i miljøprøver og fødevarer, så vi bedre kan forstå omfanget af PFAS-forekomsten og eksponeringen.

Når forskere måler PFAS i en prøve, fokuserer de typisk på 20-50 enkeltstoffer, afhængigt af problemstillingen. Målinger viser dog, at det totale indhold af PFAS i en prøve ofte er meget større. Differencen er ukendte eller mindre velundersøgte forbindelser – nogle af de flere tusinde PFAS, som ikke alle kan måles rutinemæssigt.

Projektet vil videreudvikle avancerede screening-metoder, der gør det muligt at identificere flere PFAS-forbindelser ved hjælp af såkaldte non-target screening-teknikker – en analysekemisk metode til at opdage nye PFAS-stoffer, som man ikke på forhånd ved eksisterer i prøverne.

Ukendte PFAS-forbindelser kan variere fra prøve til prøve. Projektet vil derfor analysere flere typer miljø- og fødevareprøver, så vi kan få en bedre forståelse af, hvilke PFAS der ellers forekommer i miljøet og vi muligvis kan være udsat for.

Non-target screening-metoderne bruges primært til at identificere ukendte stoffer, uden at kvantificere deres koncentration i prøverne. Projektet vil også arbejde med nye tilgange til at estimere koncentrationer uden en klassisk kalibrering. Generelt vil projektet fokusere på analysekvaliteten og undersøge, om der kan udvikles standardiserede procedurer, som øger mulighederne for, at metoderne kan anvendes i fremtidige officielle overvågningsprogrammer.

Når flere af de ukendte PFAS-stoffer er kortlagt, kan myndighederne bruge den viden til at tilpasse reguleringen og mindske forureningen. 

Fakta om projektet

Projektleder: Karin Vorkamp
Fagtitel: Analysemetoder til dechifrering af den ukendte del af ΣPFAS: Suspect og non-target screening
Projektstart: juni 2025
Forventes afsluttet: november 2027
Budget: 2,5 millioner kr. 
Partnere: AU, DTU, KU

Foto: Colourbox

Forskningsprojektet skal undersøge, om og hvor PFAS ophobes i grise, og hvor meget der kan ende på vores tallerkener.

Forskerne vil gennemføre et kontrolleret forsøg med grise fra fravænning til slagtning. Dyrene vil få foder, der enten indeholder naturligt forekommende PFAS eller er tilsat kunstigt høje niveauer af PFAS for at simulere ekstreme eksponeringer, i den første vækstperiode fra fravænning ved 7 kg indtil 15 kg kropsvægt.

Projektet vil undersøge:

• Om og hvor PFAS ophobes i grisen – f.eks. i muskler, lever og fedt, som typisk bruges til madvarer.
• Hvor hurtigt PFAS udskilles fra kroppen.
• Hvilken betydning tidlig eksponering har for PFAS-niveauerne i den slagteklare gris ved 110 kg.

Resultaterne kan give os en bedre forståelse af, hvor meget PFAS vi mennesker bliver udsat for gennem kødprodukter. De vil også hjælpe forskerne med at forbedre modeller, der forudsiger, hvordan PFAS overføres fra foder til dyr – og dermed, hvordan det kan ende i fødekæden.

Studiet kan være med til at klarlægge, om der er behov for skrappere regulering af indholdet af PFAS i foder for at beskytte forbrugerne.

Fakta om projektet

Projektleder: Tina Skau Nielsen 
Fagtitel: Pigs: PFAS optag, ophobning og vævsfordeling i grise
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2026
Budget: 2,4 millioner kr. 
Partnere: AU, DTU

Foto: Colourbox

Forskningsprojektet undersøger, hvor meget PFAS der findes i danske harer og fasaner – og hvad det betyder for fødevaresikkerheden.

Projektet analyserer lever- og muskelprøver fra harer og fuglevildt i Danmark. Målet er at kortlægge, hvor PFAS-forureningen er højest, og hvordan det kan påvirke jægere og andre, der spiser vildt. Forskerne vil blandt andet:

• Måle niveauerne af PFAS i dyr fra forskellige egne af Danmark.
• Undersøge, om harer og fasaner kan bruges som "naturens testpersoner" til at overvåge forureningen i landskabet.
• Udarbejde et Danmarkskort, der viser, hvor vildtet har de højeste PFAS-niveauer.
• Vurdere, om vildtkød kan være en kilde til PFAS-eksponering for den danske befolkning.

Mange danskere spiser vildt, men vi ved stadig for lidt om, hvorvidt det indeholder skadelige PFAS-stoffer. Hvis forskerne finder høje niveauer i bestemte områder, kan det give anledning til nye anbefalinger for jægere og forbrugere.

Fakta om projektet

Projektleder: Agnieszka Anna Niklas
Fagtitel: Game
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2027
Budget: 2,4 millioner kr. 
Partnere: DTU, KU, AU, AAU

Foto: Colourbox

PFAS-forurening har de seneste år skabt bekymring, men hvor meget ved vi egentlig om, hvordan PFAS påvirker vores helbred? Forskningsprojektet gennemgår den eksisterende viden om PFAS-eksponering i Danmark og de mulige sundhedsrisici – og undersøger, hvor der stadig er store huller i vores forståelse.

Forskere vil systematisk gennemgå rapporter fra myndigheder og organisationer for at få et samlet overblik over, hvad vi ved om helbredseffekter relateret til PFAS-eksponering. Internationale studier har allerede peget på, at langvarig PFAS-eksponering for de mest velundersøgte PFAS kan være forbundet med: Øget risiko for kræft, hormonforstyrrelser, svækket immunforsvar og problemer med fertilitet og fosterudvikling. 

Forskerne vil også undersøge den nuværende viden om danskernes PFAS-eksponering – både fra drikkevand, fødevarer og andre kilder. Endelig vil projektet kortlægge de største huller i vores viden om helbredseffekter relateret til PFAS-eksponering – både effekterne af de PFAS, der allerede er omfattet af et forbud, og af de stoffer, det stadig er tilladt at anvende. Hvad mangler vi at undersøge for at kunne vurdere de langsigtede konsekvenser for folkesundheden?

Fakta om projektet

Projektleder: Toke Winther
Fagtitel: HealthRev: Sammendrag af helbredsmæssige effekter ved PFAS-eksponering
Påbegyndt: 2025
Forventes afsluttet: 2026
Budget: 779.000 kr. 
Partnere: DTU, SDU, AU

Foto: Colourbox